Australien indfører aldersverifikation på sociale medier
Australien har regeringen vedtaget en lovændring (Online Safety Amendment (Social Media Minimum Age) Act 2024) med det formål at sikre, at børn under 16 år ikke har konti på såkaldte “aldersbegrænsede sociale medier”.
Ifølge eSafety’s FAQ-side er det ikke en fuld “forbud” mod sociale medier for under 16-årige, men snarere en forsinkelse (delay) af adgang til konti.
Dette medfører, at platforme, som opfylder kriterierne for at være aldersbegrænsede sociale medier, skal tage “reasonable steps” (“rimelige skridt”) for at sikre, at under-16 årige hverken opretter eller fortsætter med en konto.
Hvordan skal aldersverifikationen fungere konkret?
Så hvordan skal aldersverifikationen fungere konkret? Lad os se på det.
Hvilke platforme gælder det for?
Ifølge FAQ’en gælder kravet for tjenester, der opfylder tre hovedbetingelser:
- Tjenesten har som hovedformål eller et betydeligt formål at muliggøre online social interaktion mellem to eller flere slutbrugere.
- Tjenesten tillader slutbrugere at linke til, eller interagere med nogle eller alle andre slutbrugere.
- Tjenesten tillader slutbrugere at poste materiale på tjenesten.
Samtidig er der undtagelser: fx tjenester, hvis primære formål er messaging, e-mail, stemme/videoopkald, undervisning, professionelt netværk eller spil uden sociale medie-funktioner, er ikke omfattet.
Eksempelvis nævnes platforme som TikTok, Instagram, Snapchat, YouTube og X (tidligere Twitter) som sandsynlige kandidater til at blive omfattet.
Hvad er formålet med aldersbegrænsningen?
Formålet er at give børn under 16 år “mere tid” til at udvikle digital modenhed, kritisk tænkning, impulskontrol og digitalt selvværd – før de møder designfunktionerne på sociale medier, der er forbundet med højere risiko for skader (fx konstante notifikationer, feed-algoritmer, prioritering af engagement).
Det handler altså ikke om at udelukke børn helt fra internettet, men at begrænse deres adgang til visse kontobaserede sociale medier, hvor risikoen vurderes som højere.
Hvordan skal aldersverifikation / alderssikring fungere?
Her kommer vi til det centrale: hvilke metoder og processer forventes.
“Rimelige skridt” (reasonable steps)
Platformene skal tage “reasonable steps” for at sikre følgende:
- Forhindre at under-16 årige opretter nye konti.
- Identificere og deaktivere eksisterende konti, der tilhører under-16 årige.
- Forebygge omgåelser – dvs. at under-16 årige bruger metoder til at komme omkring begrænsningen.
- Give mulighed for rapportering og korrektionsprocedurer, så konti der fejlagtigt er begrænset (fx 16-årige eller ældre) kan få genåbnet adgang.
Metoder og verificering
FAQ’en giver en række vigtige pointer:
- Der er ikke ét “tvangs-system” bestemt af regeringen; platformene vælger selv hvilke verifikationsmetoder de bruger – så længe de tager rimelige skridt.
- Det er ikke krævet, at brugere skal fremvise et officielt ID eller anvende den australske statslige digital-ID-ordning (Australian Government Digital ID System). Plattformene skal derimod tilbyde alternative muligheder.
- Metoderne kan inkludere: upload af ID-dokument, biometriske aldersestimeringsværktøjer, analyse af konto-historik og adfærd, samt digitale signaler som IP-adresse, mobilnummer, tidszone, lokalitet osv. (via “age assurance technology trial” og konsultationer).
Trin for trin: sådan kan det se ud
Når en bruger (eller konto-skaber) vil oprette konto på en omfattet platform:
Platformen vurderer, om brugeren er bosiddende i Australien og om alderen er 16+. (Bosiddenhed vurderes fx på IP, SIM, enhedslokation, App Store-land osv.).
Hvis alderen ikke umiddelbart kan vurderes som 16+, eller der er tvivl, så kræves alderssikring – fx dokumentation eller anden verifikation.
Konto åbnes kun, hvis alderen verificeres, eller platformen skønner, at rimelige skridt er taget til at bekræfte alder.
Platformen skal løbende (eller med passende frekvens) gennemgå eksisterende konti for at identificere under-16 årige og deaktivere dem eller fjerne deres adgang til kontoen.
Der skal være en proces for brugeren til at klage, hvis de har været fejlklassificeret – fx 16-årig fjernet eller begrænset fejlagtigt.
Hvad betyder “ikke tvungent ID” – og hvorfor?
Et væsentligt element er, at brugerne ikke bliver tvunget til at fremvise deres pas eller nationalt ID-kort for at få adgang. FAQ’en siger klart:
“No Australian will be forced to use government ID (including Digital ID accredited under the Australian Government’s Digital ID System) to prove their age online — age-restricted social media platforms will have to offer reasonable alternatives to users.”
eSafety Commissioner
Hvorfor denne tilgang?
- For at beskytte brugernes privatliv og undgå at kræve sensitive data unødvendigt.
- For at sikre, at verifikation ikke bliver en barriere for adgang (især for ældre brugere 16+).
- For at undgå at skabe store databaser med personoplysninger og biometrik – hvilket øger risiko for misbrug.
- For at give fleksibilitet til platformene: forskellige teknologier kan anvendes afhængigt af risikoniveau, brugerbase og budget.
Det betyder dog også, at da ID-kravet ikke er absolut, vil der være en vis risiko for fejl (både for falske under-16 konti, der slipper igennem, og for 16+ brugere, der fejlagtigt begrænses).
Hvornår træder reglerne i kraft?
Ifølge FAQ’en: loven træder i kraft den 10. december 2025 – fra denne dato forventes aldersbegrænsede sociale medier at starte med at tage de rimelige skridt.
Platforme har allerede, før denne dato, en forberedelsesperiode, og eSafety arbejder med platformene for at sikre, at de er “klar”.
Udfordringer og praktiske overvejelser
Selvom systemet lyder rimeligt, så er der flere vigtige “men’s” at tage med:
Effektivitet vs. omgåelse
Selv med “rimelige skridt” vil nogle under-16 årige sandsynligvis finde måder at omgå kontrollerne på – fx via forældres oplysninger, falske dokumenter, VPN’er, fremmed profilering osv. FAQ’en er ærlig om dette:
“No solution is likely to be 100% effective 100% of the time.”
eSafety Commissioner
Det vil kræve løbende overvågning og justeringer fra platformenes side.
Privatliv og databeskyttelse
Der er en balance mellem at verificere alder og samtidig beskytte brugernes privatliv. Selvom ID-dokumenter ikke er påkrævet, kan biometriske teknologier og lokalitetssignaler stadig rejse bekymringer om dataindsamling, profilering og sikkerhed.
Gebyr og teknisk byrde for platforme
Små platforme kan have svært ved at implementere solide aldersverifikations-systemer (investering i teknologi, personale, support, klage- og rapporteringsmekanismer). Ofte vil store platforme være bedre rustet end mindre aktører.
Fejlkategorisering og brugeroplevelse
Der er risiko for, at brugere som faktisk er 16+ fejlagtigt bliver begrænset, hvilket kan skabe frustration og klager. Platformene må have en klar klageproces og sørge for at minimere “false positives”.
Adgang vs. beskyttelse
Der er et etisk dilemma: På den ene side ønsker man at beskytte børn mod skadelige effekter; på den anden side vil man ikke udelukke dem fra digitale tjenester, sociale relationer og læring.
FAQ’en understreger, at under-16 årige stadig må se offentligt tilgængelig indhold selv uden konto.
Hvad bør brugere, forældre og platforme være opmærksomme på?
For forældre & værger
- Gør jer bekendt med, hvilken alder jeres barn har, og forstå at konti på visse platforme vil blive begrænset under 16 år.
- Tal med jeres børn om, hvorfor reglerne indføres – det handler om at give dem mere tid til at blive digitalt modne.
- Brug ændringen som anledning til at styrke digital dannelse: hvordan bruger man sociale medier ansvarligt, og hvad er risikoen ved overdreven brug eller eksponering.
- Vær opmærksom på, at konti under 16 år i nogle tilfælde kan blive deaktiveret – og tal med barnet om alternativer og følelser heraf.
For platforme
- Gennemgå jeres brugerdatabase og konto-systemer med henblik på alderskontrol og verifikation.
- Vælg og implementer aldersverifikationsmetoder, der er hensigtsmæssige for jeres tjeneste, brugerbase og risikoniveau – men som også respekterer privatliv og brugervenlighed.
- Udarbejd klare processer for klager og korrektion, så 16+ brugere der fejlagtigt er begrænset, hurtigt kan få adgang.
- Udgiv klar kommunikation til brugere (og forældre) om, hvorfor ændringen sker, og hvilke konsekvenser den har.
- Overvåg og justér løbende – vær forberedt på, at implementeringen ikke er perfekt fra dag ét.
Sammenfatning
Australien sætter med denne regulering et markant skridt ind i aldersverifikation på sociale medier:
Målet er ikke at kriminalisere børn, men at give dem mere tid til at modne, før de møder de mest risikofyldte digitale miljøer.
Den reguleringsmodel, som eSafety beskriver, er fleksibel og bruger “rimelige skridt” som standard – det betyder, at der er plads til teknologiske forskelle mellem platforme, men også at der ikke er garanti for 100 % sikkerhed.
Det er en model, hvor verifikation handler mindre om at bevise alder med absolut sikkerhed (via et nationalt ID) og mere om at træffe rimelige foranstaltninger – hvilket balancerer teknologisk realisme, brugervenlighed og privatlivsbeskyttelse.
For danske eller europæiske observatører er dette en værdifuld “case” at følge:
Hvordan håndterer man teknologiske, juridiske og etiske spørgsmål i praksis, når aldersverifikation rykker fra tanke til lov og implementering.
Erfaringen fra Australien viser tydeligt, at aldersverifikation på sociale medier kan indføres uden brug af et offentligt ID-check og uden afhængighed af apps kontrolleret af Apple, Google eller Microsoft.
Den australske model bygger netop på princippet om “reasonable steps” – hvor platformene selv vælger teknologiske løsninger, så længe de effektivt forhindrer under-16-årige i at oprette eller bevare konti. Regeringen har udtrykkeligt fravalgt at kræve, at borgere anvender statslige digitale ID-systemer eller tredjeparts-apps fra store teknologivirksomheder.
I stedet åbnes der for en bred vifte af privatlivsbeskyttende metoder, såsom biometrisk aldersestimering på brugerens egen enhed, dataminimerede tredjepartstjek eller analyse af digitale signaler (IP, kontoaktivitet, tidszone m.m.). Fælles for disse er, at ingen central database oprettes, og ingen følsomme ID-data udveksles mellem borger, stat og platform.
Det australske eksempel demonstrerer dermed, at teknisk gennemførlig og lovligt forsvarlig aldersverifikation kan opnås gennem fleksible, privatlivsvenlige løsninger, uden at borgernes alder skal kontrolleres via statslige systemer eller Big Tech-infrastruktur. Dette gør modellen både demokratisk bæredygtig, teknologisk realistisk og etisk ansvarlig – og kan tjene som forbillede for andre lande, der ønsker at beskytte børn uden at opgive borgernes digitale frihed.