I 2026 går det fra debat til virkelighed: AltID igangsættes som digital løsning til aldersverifikation. Det bliver præsenteret som et nødvendigt og moderne værktøj til at beskytte børn og unge – især mod adgang til pornografisk indhold. Formålet lyder umiddelbart sympatisk. Men når man ser nærmere på, hvad AltID reelt betyder i praksis, melder der sig en række alvorlige bekymringer.
Et system bygget på mistillid
AltID bygger grundlæggende på én antagelse: at alle borgere skal bevise deres uskyld, før de kan få adgang til lovligt indhold. I stedet for målrettet børnebeskyttelse indføres et generelt kontrolsystem, hvor voksne borgere skal identificere sig digitalt for noget, der tidligere var privat og anonymt. Det markerer et tydeligt skift i balancen mellem borger og stat – fra frihed til forhåndskontrol.
Privatliv reduceret til en teknisk detalje
Uanset hvordan AltID teknisk implementeres, vil systemet kræve brug af stærk digital identifikation. Det betyder, at adgang til bestemte typer indhold ikke længere blot er et spørgsmål om alder – men om registrering, sporbarhed og tillid til systemer og leverandører, som brugeren ikke har kontrol over.
Selv hvis der loves anonymitet, skabes der en infrastruktur, hvor det i princippet bliver muligt at koble identitet, adfærd og digitale vaner. Historien viser, at når data kan bruges, ender de ofte med at blive det – før eller siden.
Glidning mod mere kontrol
Et af de mest oversete problemer ved AltID er præcedensen. Når først vi accepterer aldersverifikation for porno, er næste skridt ikke svært at forestille sig:
Spil? Sociale medier? Erotiske romaner? Erotiske datingsider?
Hver gang vil argumentet være det samme: “Det handler jo om børnene.” Men resultatet bliver en gradvis normalisering af, at adgang til indhold kræver statslig eller halvstatslig godkendelse.
Teknologi som erstatning for ansvar
AltID fremstilles som en teknisk løsning på et socialt og pædagogisk problem. Men teknologi kan ikke erstatte:
- forældres ansvar
- digital dannelse i skolen
- åben dialog om seksualitet og grænser
Risikoen er, at AltID bliver en politisk genvej, der giver indtryk af handling, uden reelt at løse kerneproblemet.
2026 – et vendepunkt
At AltID igangsættes i 2026 er ikke bare en teknisk milepæl. Det er et principielt vendepunkt for, hvordan vi som samfund ser på privatliv, anonymitet og borgernes rettigheder på nettet.
Beskyttelse af børn er vigtigt. Men hvis løsningen indebærer, at hele befolkningen skal leve med mere overvågning, mindre privatliv og flere digitale kontrolpunkter, bør vi stoppe op og stille spørgsmålet:
Er prisen for høj?