Storbritannien har netop trådt ind i en ny digital virkelighed: Som led i den kontroversielle Online Safety Act kræves nu aldersverifikation på sociale medier. Brugere skal dokumentere deres alder – typisk via ID eller ansigtsgenkendelse – for at få adgang til platforme som Instagram, TikTok, Reddit og X (tidl. Twitter).
Selvom målet er at beskytte børn og unge, åbner det for en række problemer, der rækker langt ud over UK’s grænser. I en dansk kontekst er det oplagt at spørge: Hvad hvis vi gjorde det samme her?
🧠 En uønsket model for Danmark
I Danmark har vi tradition for høj digital frihed, anonymitet og tillid til borgerne. Men flere politiske stemmer har i de seneste år foreslået aldersverifikation og ID-krav som middel mod bl.a. hadtale, grooming og eksponering for porno. Hvis Danmark går samme vej som UK, bør vi være ekstremt varsomme.
🔍 Hvad indebærer aldersverifikation – og hvad er risikoen?
De britiske regler kræver, at brugere over hele nettet skal bekræfte deres alder via:
- Upload af ID (pas, NemID/MitID)
- Ansigtsgenkendelse via webcam
- Kreditkortoplysninger
Hvis platformene ikke overholder kravene, risikerer de blokering eller bøder. Noget tilsvarende kunne i Danmark ske gennem fx Digitaliseringsstyrelsen eller Forbrugerombudsmanden.
Hvorfor det ville være en dårlig idé i Danmark
1. Det vil true danskernes ret til anonymitet
Danmark har tradition for anonym adgang til nettet, især i debatter, nichefora og sociale medier. Hvis vi kræver ID-verifikation på fx Reddit eller X, mister vi en stor del af den frie og kritiske samtale.
Det ville især ramme:
- Sårbare borgere (LGBTQ+, udsatte unge, psykisk sårbare)
- Kritikere af magthavere
- Whistleblowere og politisk aktive
2. Det skaber massiv overvågningsrisiko
MitID og CPR-nummer bruges allerede bredt i Danmark. At koble det til sociale medier vil skabe et system, hvor hver kommentar, like og opslag potentielt kan spores direkte til din identitet.
Samtidig øges risikoen for:
- Data-læk
- Misbrug af persondata
- Tredjepartsanalyse af onlineadfærd
3. Det vil styrke monopoler og centralisering
Hvis ID-verifikation udliciteres, kan private aktører (f.eks. NemID-udbydere, biometriselskaber) få adgang til massive mængder adfærdsdata – og tjene på det. Samtidig risikerer staten at skabe ét godkendt system, som bliver obligatorisk for digitale fællesskaber – og det begrænser innovation og alternativer.
4. Det forskyder ansvaret fra forældre og skoler
Lovgivning alene kan ikke erstatte:
- Digital dannelse i folkeskolen
- Forældre, der tager aktiv del i børns onlinevaner
- Platformenes eget ansvar for indholdsmoderation
Et dansk “overvågningsfilter” fjerner ikke farerne – det skubber dem blot andre steder hen.
🧭 Hvad kan Danmark gøre i stedet?
I stedet for at kopiere UK’s model bør Danmark satse på:
- Digital oplysning og ansvarlighed i undervisningen
- Frivillige forældreværktøjer med vejledning og støtte
- Styrkelse af platformenes ansvar for at beskytte unge brugere uden at kræve stats-ID
Det handler ikke om at ignorere problemerne – men om at løse dem uden at opgive fundamentale rettigheder.
🔚 Konklusion: En farlig glidebane
Hvis Danmark indfører aldersverifikation på sociale medier, risikerer vi at underminere privatliv, ytringsfrihed og digitalt demokrati. Som i UK vil det være let at omgå, svært at styre, og dyrt både økonomisk og demokratisk.
Internettet må ikke blive en digital overvågningsstat, hvor man skal aflevere pas og ansigt for at deltage i samtalen.
📌 Perspektiv – Danmark vs. UK
| Punkt | UK | Danmark (muligt scenarie) |
|---|---|---|
| Anonymitet | Ødelagt via ID-krav | Ville bryde med dansk internetkultur |
| Verifikationsmetode | ID, ansigt, kreditkort | MitID, CPR, biometri |
| Risiko for datamisbrug | Høj | Meget høj ved centralisering |
| Alternativer | Meget begrænsede | Digital dannelse, forældrestyring |