Regeringen vil indføre en aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Men ifølge TV 2 fastsætter lovforslaget ikke, hvordan brugernes alder skal kontrolleres. Det bliver i vidt omfang overladt til platformene.
Det efterlader et afgørende spørgsmål: Hvad vil børn og unge gøre, når de møder alderskontrollen?
Det er næppe realistisk at forestille sig, at samtlige unge blot accepterer at blive udelukket fra de digitale fællesskaber, hvor deres venner opholder sig. Mange vil sandsynligvis forsøge at komme uden om kontrollen. Og jo mere omfattende kontrollen bliver, desto mere kreative og risikable kan omgåelsesforsøgene blive.
Dette er ikke en vejledning i at omgå alderskontrol, men en nødvendig overvejelse af lovforslagets mulige konsekvenser.
Den letteste løsning bliver sandsynligvis at låne en voksens adgang
Hvis alderskontrollen sker én gang ved oprettelsen af en konto, vil den mest oplagte omgåelse være at benytte en konto, som allerede er blevet godkendt.
Det kan være en forælders konto, en ældre søskendes profil eller en konto oprettet af en ven over 15 år. Nogle forældre vil muligvis selv hjælpe deres børn, præcis som det sker i dag. Regeringens egne tal viser, at 40 procent af forældrene enten selv eller sammen med en medforælder har hjulpet deres barn med at få adgang til sociale medier, før barnet var gammelt nok.
Aldersverifikationen beviser i bedste fald noget om den person, der gennemfører kontrollen. Den beviser ikke nødvendigvis, hvem der efterfølgende sidder med telefonen.
Skal platformene forhindre dette, vil de være nødt til løbende at kontrollere brugeren. Det kan føre til gentagne ID-kontroller, binding af kontoen til bestemte enheder, ansigtskontrol eller automatiseret overvågning af brugerens adfærd.
Dermed opstår en digital katten-efter-musen-leg: Når de unge finder en ny omgåelse, indfører platformene endnu mere kontrol.
AltID kan skabe et marked for verificerede konti
Hvis AltID bliver en af metoderne til at dokumentere alder, opstår der nye problemer.
AltID er statens officielle app til digitale ID-beviser. Den kan anvendes af personer over 13 år med MitID og CPR-nummer og indeholder både et legitimationskort og et aldersbevis, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.
Men heller ikke AltID kan garantere, at personen, der bruger en profil i morgen, er den samme person, som aldersverificerede den i dag.
Det er derfor nærliggende at forestille sig, at der kan opstå et uformelt marked for verificerede konti. Ældre venner eller voksne vil kunne oprette eller godkende profiler, som derefter overtages af mindreårige. Nogle vil gøre det som en tjeneste. Andre kan forsøge at tjene penge på det.
Dermed risikerer man at skabe endnu et marked for handel med digitale identiteter og konti. En udvikling, der både kan føre til svindel, afpresning og misbrug af personlige oplysninger.
Hvis myndighederne og platformene forsøger at lukke dette hul med hyppigere AltID-kontroller, bliver en angiveligt frivillig offentlig ID-app gradvist forvandlet til en adgangsbillet til almindelige digitale fællesskaber.
Unge vil søge mod tjenester, der ikke spørger
Ikke alle unge vil forsøge at få adgang til de velkendte platforme. Nogle vil i stedet flytte deres aktivitet til tjenester, som ikke gennemfører dansk alderskontrol.
Det kan være udenlandske sociale platforme uden dansk tilstedeværelse, mindre debatfora, lukkede chatgrupper, sociale funktioner i spil eller nye tjenester, som bevidst markedsfører sig som frie alternativer til de regulerede platforme.
Grænsen mellem et socialt medie, et onlinespil og en beskedtjeneste er allerede vanskelig at trække. Hvis Instagram og TikTok kræver aldersverifikation, mens en mindre kendt app ikke gør, vil nogle af de unge blot flytte deres samtaler og fællesskaber.
Det er ikke sikkert, at de flytter til et bedre sted.
De største platforme har trods alle deres fejl moderationssystemer, klagemuligheder, sikkerhedsfunktioner og en offentlig profil, som gør det muligt at lægge politisk pres på dem. På små, udenlandske eller anonyme tjenester kan reguleringen være langt svagere eller helt fraværende.
Her kan unge i højere grad møde svindel, ekstremt indhold, seksuelle krænkelser og voksne med skadelige hensigter. Samtidig kan det være vanskeligere for forældre og myndigheder overhovedet at opdage, hvilke tjenester børnene bruger.
Fra almindelige omgåelser til digitale undergrundsmiljøer
De fleste børn vil næppe begynde med teknisk avancerede løsninger. De vil først prøve det nemme: en lånt konto, en falsk alder eller en alternativ app.
Men hvis de almindelige smutveje lukkes, kan nogle søge længere ud.
Der findes allerede netværk, hjemmesider og lukkede grupper, som drives uden effektiv moderation og uden reel ansvarlighed. Nye tjenester kan opstå specifikt for at tiltrække brugere, der er blevet udelukket fra de regulerede platforme. De kan blive placeret uden for EU, skjule deres ejere og ignorere danske krav.
Dermed kan en lov, der skal beskytte børn, utilsigtet sende nogle af dem fra synlige platforme over på internettets digitale bagsider.
Det er en klassisk forskydningseffekt: Man fjerner ikke nødvendigvis aktiviteten, men flytter den til steder, hvor den er vanskeligere at se og regulere.
Det betyder ikke, at alle børn vil ende på undergrundshjemmesider. En aldersgrænse kan sandsynligvis få nogle til at vente. Den kan også hjælpe forældre, der ønsker en fælles norm. Men lovgivningen bør vurderes på hele sin virkning – ikke kun på antallet af profiler, der bliver lukket på de største platforme.
VPN og udenlandske konti bliver en del af kampen
Hvis reglerne kun håndhæves over for danske brugere, vil nogle forsøge at få deres internettrafik eller konto til at fremstå udenlandsk. Andre kan benytte profiler oprettet gennem personer i andre lande.
Det er et velkendt problem ved nationale internetbegrænsninger. Internettet følger ikke landegrænserne på samme måde som dansk lovgivning.
Platformene kan reagere ved at undersøge brugerens placering, telefonnummer, betalingsoplysninger, sprog, enhed og adfærd. Men det vil samtidig betyde mere dataindsamling og overvågning af alle brugere – også voksne, som aldrig har forsøgt at omgå noget.
Jo mere effektiv alderskontrollen skal være, desto mere indgribende risikerer den derfor at blive.
Politikerne bør undersøge flugtvejene, før loven vedtages
Regeringen forventer, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2027. Ifølge ministeriets udmelding er formålet at beskytte børn mod skadeligt indhold, digitale krænkelser og afhængighedsskabende algoritmer.
Men før loven vedtages, bør politikerne kunne svare på nogle helt konkrete spørgsmål:
Hvad sker der, når børn bruger voksnes verificerede konti? Hvordan undgår man et marked for profiler godkendt gennem AltID? Hvilke tjenester vil de unge flytte til? Og hvordan forhindrer man, at de havner på mindre regulerede platforme med langt dårligere beskyttelse?
Det er ikke tilstrækkeligt at konstatere, at de unge ikke længere er på TikTok, hvis de i stedet befinder sig i et lukket og ureguleret digitalt miljø, som forældrene aldrig har hørt om.
Beskyttelsen skal følge barnet – ikke kun platformen
En holdbar indsats bør først og fremmest rette sig mod det, der skader børn: manipulerende algoritmer, profilering, reklamer, fremmede voksnes kontaktmuligheder, digitale krænkelser og mangelfuld moderation.
Hvis man alene rejser en digital mur omkring de største sociale medier, må man forvente, at nogle unge forsøger at gå rundt om den.
Spørgsmålet er derfor ikke blot, om en aldersgrænse kan holde børn ude af bestemte tjenester. Spørgsmålet er også, hvor de går hen bagefter.
Hvis resultatet bliver mere identitetskontrol af almindelige borgere, øget brug af AltID og en vandring blandt unge mod uregulerede undergrundstjenester, kan loven ende med at skabe nye og alvorligere problemer end dem, den skulle løse.